TORESHOLM - et godt valg!

Toresholm er et socialpsykiatrisk botilbud i henhold til Servicelovens § 107 og 108

Beboerne har alle behov for særlig social støtte og rehabilitering. Hovedparten af beboerne har en diagnose inden for det skizofrene spektrum, men vi har også beboere med cerebrale skader, angst og autismespektrumforstyrrelser. Støtten tilrettelægges individuelt i samspil med den enkelte beboer og indgår i de pædagogiske indsatsmål, som tager udgangspunkt i kommunens handleplan jfr. Servicelovens §141.

Vi modtager ikke beboere med udadreagerende adfærd og aktivt misbrug.

Pædagogiske tilgange og metoder:

Toresholm arbejder med relationskompetencen som vores faglige fundament, herunder mentaliseringens 4 ben:

• At se bag adfærden/symptomerne og være nysgerrige sammen.
• At afstemme sig – når den professionelles adfærd er i overensstemmelse med den andens udtryk og behov og afstemt efter den bagvedliggende følelse.
• At arbejde autentisk. Autenticitet starter med selvindsigt. Det handler om at vide hvem du er, kende dine værdier, følelser og kompetencer. Men vigtigst af alt handler det om, at du er bevidst om, hvordan du bliver opfattet af andre.
• At tage det professionelle ansvar dvs. at den professionelle er i stand til at tage ansvar for at skabe og vedligeholde relationer til beboeren, der er kendetegnet ved ligeværdighed, tillid og forståelse.

Derudover har Toresholm gennem 2022 været i et forløb med Social og boligstyrelsen om ”Kvalitet på botilbud, recovery og psykosocial rehabilitering”. Recovery handler om at komme sig fra psykiske vanskeligheder eller leve bedst muligt med dem. En ofte anvendt definition af recovery er, at det er:

”En dybt personlig, unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv” (William Anthony, Boston Universitet, 1993).

I nyere engelsk forskning om recovery lægges der vægt på, at:

”Recovery handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som personerne selv definerer det, med eller uden symptomer og problemer, som kan komme og gå” (Mike Slade m.fl., ImRoc, 2008). 

Fælles for de to definitioner er deres fokus på den enkeltes proces frem mod et personligt defineret godt liv.

 (Kilde: Social og boligstyrelsen)

Denne tænkning og tilgang, hvor fokus på den enkeltes håb, drømme og ønsker for eget liv, er blevet implementeret på Toresholm og gennemsyrer nu måden der kontinuerligt, sammen med beboeren, drøftes og evalueres indsatsmål. Altså at indsatsen med og omkring beboeren altid foregår i et tæt samarbejde, således der opleves større ejerskab af både eget liv, men også ifm. indholdet og formålet med den enkeltes ophold på Toresholm.

Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ressourcer og der justeres pædagogisk ift. kognitive/eksekutive funktioner.

Ifm. fælles faglig uddannelse har Toresholms personale været på uddannelse i Narrative processer, der bidrager yderligere til recovery og rehabiliteringstanken.

Narrativ teori tager udgangspunkt i de fortællinger, livshistorier, som den enkelte vælger at fortælle, og forstår sin verden ud fra. Den enkelte tillægger sin historie den betydning, som er meningsbærende for vedkommende her og nu.

Måden historien fortælles på, fra fortiden, i nutiden og ønsker for fremtiden, og valget af ord i disse fortællinger, vægtes inden for den narrative metafor. Sproget gør en forskel, men sproget er ikke nødvendigvis virkeligheden.

Michael White og David Epston beskriver det sådan; ”en historie kan defineres som en meningsenhed, der skaber en ramme for erfaringen. Det er igennem disse historier vores erfaringer tolkes. Vi går ind i historier, vi bliver inddraget i historier af andre, og vi lever vores liv gennem disse historier”. 

Livet er organiseret gennem fortællinger, ikke ydre, men indre fortællinger. Fortællinger, der krydser hinanden i tidszoner, og i forskellige relationer. Historier, der giver mening for den enkelte.

Ved at være nysgerrigt udfoldende og dekonstruerende (skille historien ad), som professionel, kan der dukke alternative historier op, og måske mere brugbare, i fortællingen. Visse historier, vil være nogle, som den enkelte fortæller om sig selv igen og igen; den foretrukne historie. Denne kan være mere eller mindre nuanceret, men for den enkelte giver den mening.

Nogle har meget tynde fortællinger, og andre nuancerer deres fortællinger med tillægsord, metaforer, blandt flere valg. Disse identitetskonklusioner, ” jeg er sådan én, der er sådan”, beskrives som tynde identitetskonklusioner. 

Bateson skriver om den dobbelte beskrivelses figur; ”det er aldrig nok med kun én beskrivelse. Der kan, og skal også, fortælles en anden historie, end den dominerende historie”.

Batesons opfattelse var, at én historie, ét perspektiv giver ingen dybde i en beretning eller fortælling. Den dominerende historie skal foldes ud, og have flere perspektiver, således at udvikling af ny mening og nyt formål i den enkeltes liv styrkes.